Seiko Specialisternes VM konkurrence er afsluttet og vinderne af de 5 ure er udtrukket. Det blev desværre et kort VM for det danske landshold denne gang, men de 5 vindere af VM konkurrencen kan glæde sig over deres nye ur. Vinderne havde tippet rigtigt i alle 3 kampe Danmark spillede i deres gruppe. STORT tillykke til vinderne, der alle havde valgt et Seiko ur som præmie.
De 5 heldige vindere blev: Mette Hesseldahl fra Slagelse Dorthe Christiansen fra Birkerød Åge Kristensen fra Brande Jim Jeppesen fra Varde Martin Aadal fra Kolding Alle vinderne har fået direkte besked.
2 vindere havde valgt Sportura Kinetic Direct Drive. I SEIKOs Kinetic ure genererer bæreren automatisk elektrisk energi ved håndleddets bevægelse. Med Kinetic Direct Drive, kan bæreren imidlertid også generere energi ved at dreje kronen. På gangreserve indikatoren placeret klokken 9 kan man se, hvor lang tid uret kan ligge stille, inden det skal oplades igen. Når uret er fuldt opladt, er der gangreserve til ca. 1 måned. Kinetic Direct Drive findes også i SEIKOs Velatura og Premier serier.
Blandt alle der deltog i konkurrencen trak vi desuden lod om 10 VM sæt bestående af en fodbold og den danske landsholdstrøje. De 10 vindere af VM sættene har ligeledes fået direkte besked.
Seiko Specialisterne ønsker alle en dejlig sommer.